Dansk landbrug er en naturstridig størrelse.
Med 20.000 beskæftigede tegner landbruget sig for mindre end én procent af den samlede beskæftigelse i dagens Danmark.
Alligevel står landbruget stadig for 11-12 procent af den danske eksport.
Mejeriselskabet Danmark
Dansk landbrug er i dag en industri. Vel at mærke en konkurrencedygtig en af slagsen.
Det er ikke tilfældigt, at to af Europas største fødevareproducenter, mejerigiganten Arla og slagterikoncernen Danish Crown, er danske.
At det er gået sådan skyldes fremsynede bønder som Knud Friis. Det er de færreste, der i dag ved, hvem Knud Friis var. Det råder Finn Slumstrup bod på i en stramt skrevet og ærlig biografi om den første formand for 'Mejeriselskabet Danmark'.
Det selskab, som via opkøb og fusioner er endt som Europas næststørste mejeriselskab. Nu med navnet Arla.
Mejerierne - små og ineffektive
Fra sin base på Benniksgaard i Rinkenæs ved Flensborg Fjord var Knud Friis en af hovedkræfterne bag den moderniseringsproces, som med start i 1960'erne flyttede dansk landbrug fra en stillestående småbondeidyl til en effektiv og teknologiseret industri.
Knud Friis erkendte, før de fleste, at det var uholdbart med ét mejeri i hvert sogn. Fra etableringen af det første danske andelsmejeri i Hjedding i 1882 til toppunktet i 1945 var der opstået 1.650 mejerier.
Bag det store tal lå dog den realitet, at mejerierne var små og ineffektive - i virkeligheden skyldtes det store antal, at landmændene fragtede mælkejungerne på hestevogne, og at der derfor var en grænse for afstandene imellem mejerierne.
At løbe foran samfundsudviklingen
I takt med lastbilernes indtog og den stigende teknologisering blev de små andelsmejerier en dårlig forretning for landmændene. Der var behov for at gøre noget. I hvert fald hvis kvægbønderne selv skulle bevare kontrollen over forædlingsvirksomheden, som Knud Friis fastslog i en artikel i 1960.
»Det ville være skade, om dansk landbrug kun skulle være råvareleverandør til udenlandske fødevarekoncerner, hvor de så end har deres hjemsted. Vi må selv udbygge vore bestående virksomheder i takt med de produktionsmæssige og afsætningsmæssige muligheder, så vi ikke på noget tidspunkt kommer i et afhængighedsforhold til nogen«, skrev Knud Friis.
Formuleringerne udtrykker kernen i den selvforståelse, der har drevet de store danske andelsselskaber siden 1960'erne. Nemlig erkendelsen af, at de måtte løbe foran samfundsudviklingen, hvis ikke de skulle tabe kampen til kapitalstærke privatinteresser.
Brutal dygtighed
Bøndernes ambition om selv at kontrollere forædlingsvirksomheden har både haft sine styrker og svagheder. På den ene side har Danmarks suverænt største mejerikoncern haft en formidabel evne til at effektivisere og tjene penge.
På den anden side har den været mere optaget af effektiv produktion end smagsoplevelser, ligesom den har tromlet henover konkurrenter og forbrugere. Tydeligst eksemplificeret i dommen over Arlas ulovlige metoder for at holde Hirtshals Mejeri ude af markedet.
Den brutale fremfærd er det ulyksalige biprodukt af det høje ambitionsniveau, der har præget mejerigiganten, siden Knud Friis i 1970 som den første satte sig i formandsstolen for Mejeriselskabet Danmark. Man kan begræde de uheldige konsekvenser. Til gengæld kan man dårligt have andet end respekt for den konsekvens, hvormed Knud Friis og hans efterfølgere har forfulgt deres ambitioner. Med brutal dygtighed.
ýmislegt
Ærlig biografi om manden bag Arla
Viser bl.a. bagsiden af de danske bønders dygtighed.
Finn Slumstrup: Ballonskipperen. En bog om Knud Friis. Poul Kristensens Forlag, 123 sider. 148 kr.
SOMMER. Knud Friis instruerede selv dette privatfoto fra 1969. Men ifølge biografien om ham foretrak han at holde fyraften med en sodavand. - Foto fra bogen.
SOMMER. Knud Friis instruerede selv dette privatfoto fra 1969. Men ifølge biografien om ham foretrak han at holde fyraften med en sodavand. - Foto fra bogen.
Ny Peter Høeg-roman udkommer i maj
Forfatteren Peter Høeg udsender 19. maj sin sjette roman, 'Den stille pige'.
Peter Høeg bryder nu ti års litterær tavshed. - Arkivfoto: Thomas Wilmann
Se også
- Ny roman fra Peter Høeg (24. aug.)
Den danske forfatter Peter Høeg udsender 19. maj sin sjette roman, der har fået titlen 'Den stille pige'.
Romanen handler ifølge en pressemeddelse om en 42-årig mand, der er verdensberømt cirkusartist med en svaghed for poker og Johann Sebastian Bach.
En dag får han at vide, at en af hans tidligere elever, en tiårig pige, er blevet bortført, og derfra tager handlingen så fart.
Ti års litterær tavshed
Høegs udspil er ventet med langstrakt tålmodighed fra hans fans.
For det er ti år siden, Peter Høeg udgav sin seneste roman, 'Kvinden og aben'.
Peter Høeg, der bliver 50 næste år, fik sit internationale gennembrud med 'Frøken Smillas fornemmelse for sne' (1992), som på verdensplan har solgt omkring seks millioner.
Men også Høegs andre romaner, 'Forestilling om det tyvende århundrede' (1988), 'Fortællinger om natten' (1990) og 'De måske egnede' (1993) vakte i sin tid bred opmærksomhed. Peter Høegs bøger er udkommet i alt 33 lande.
Reserveret forfatter
Høeg har gennem alle årene skyet alle former for medieomtale.
Det var derfor lidt af et scoop, da en journalist fra den svenske formiddagsavis Expressen i sensommeren opsøgte og fik et interview med den reserverede forfatter.
Romanen handler ifølge en pressemeddelse om en 42-årig mand, der er verdensberømt cirkusartist med en svaghed for poker og Johann Sebastian Bach.
En dag får han at vide, at en af hans tidligere elever, en tiårig pige, er blevet bortført, og derfra tager handlingen så fart.
Ti års litterær tavshed
Høegs udspil er ventet med langstrakt tålmodighed fra hans fans.
For det er ti år siden, Peter Høeg udgav sin seneste roman, 'Kvinden og aben'.
Peter Høeg, der bliver 50 næste år, fik sit internationale gennembrud med 'Frøken Smillas fornemmelse for sne' (1992), som på verdensplan har solgt omkring seks millioner.
Men også Høegs andre romaner, 'Forestilling om det tyvende århundrede' (1988), 'Fortællinger om natten' (1990) og 'De måske egnede' (1993) vakte i sin tid bred opmærksomhed. Peter Høegs bøger er udkommet i alt 33 lande.
Reserveret forfatter
Høeg har gennem alle årene skyet alle former for medieomtale.
Det var derfor lidt af et scoop, da en journalist fra den svenske formiddagsavis Expressen i sensommeren opsøgte og fik et interview med den reserverede forfatter.
Flettingar í dag: 18
Gestir í dag: 6
Flettingar í gær: 55
Gestir í gær: 20
Samtals flettingar: 77194
Samtals gestir: 16058
Tölur uppfærðar: 5.5.2024 05:06:04
